Stærk KAM til Falck Healthcare

- ansvar for salg til forsikrings- og pensionsselskaber
Falcks aktiviteter daterer sig tilbage til 1906 og er relateret til forebyggelse af ulykker, nødsituationer og sygdom samt at redde nødstedte, hjælpe syge og afbøde eftervirkninger af sygdom og nød.

Falck opererer i dag inden for 4 forretningsområder: Assistance, Emergency, Healthcare og Training og har aktiviteter i 23 lande. Den årlige omsætning udgør mere end DKK 7 mia. og Falck beskæftiger ca. 16.000 medarbejdere i ind- og udland.

Falck Healthcare A/S

Falck Healthcare A/S er en del af Falck A/S og har eksisteret som selvstændig enhed siden 2001. Falck Healthcare A/S’ vækst inden for sundhedsområdet resulterede i september 2005 i, at Falck lagde alle sine sundhedstilbud og ydelser til erhvervslivet og det offentlige ind under samme forretningsområde, som benævnes ”Healthcare”.

Falck Healthcare A/S tilbyder virksomheder, institutioner og organisationer løsninger inden for sundhed og medarbejdertrivsel. Både inden for fysisk og psykisk trivsel har Falck Healthcare A/S markedets største erfaring og længste historik. Målsætningen er at skabe målbare forbedringer for medarbejdere og virksomheder inden for sundhed, trivsel, arbejdsmiljø og lønsomhed.
Jobbet

Falck Healthcare søger en erfaren og stærk KAM som skal varetage salget til forsikrings- og pensionsselskaber og styrke kontakten til Falck Healthcares store kunder i forsikringsbranchen.

Du kommer til at fungere som den daglige kontaktperson for de store accounts med hensyn til det praktiske omkring møder, referater, materialer mv. med henblik på at levere en professionel indsats på alle områder. Desuden forventes du at bidrage til at udvikle andre kunder inden for samme branche.

Dine opgaver løses i tæt samarbejde med ledelsen hos Falck Healthcare.

Du får reference til Falck Healthcares Sales Manager, og arbejdsstedet er Falck-Huset på Polititorvet.

Du

Du har en baggrund som forsikrings- eller pensionsmægler, kundechef eller lignende på akademisk niveau. Du er udpræget forretningsorienteret og vant til daglig kundekontakt.

Som person er du robust og relationsskabende. Du har format og pondus til at begå dig naturligt, træde i karakter og brænde igennem på alle niveauer såvel hos kunderne som i egen organisation.

Du tilbydes

Et spændende job i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed.

Lønpakken forhandles individuelt og inkluderer pension, kantineordning, frugt og sundhedsordning.

Falck Healthcare er røgfri arbejdsplads.