Teknisk Tester

Erfaren og ambitiøs Teknisk Tester søges til konsulenthuset Nine i København.
Nine er et højt specialiseret konsulenthus med fokus på udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De hjælper således både offentlige og private virksomheder med at effektivisere deres forretning gennem digitalisering.

Virksomheden blev grundlagt i 2007 og har siden gennemgået en meget positiv udvikling frem mod i dag. Nine beskæftiger omkring 85 ambitiøse mænd og kvinder, som skaber stærke løsninger til kunderne, og implementere forretningsmæssige krav så enkelt som muligt.

Det kræver stor teknisk indsigt og evnen til at sætte sig ind i konkrete forretningsmæssige behov at arbejde hos Nine. Og dermed arbejde for deres kunder. Det strategiske produktvalg er en dyd. Fleksibilitet og teknologisk fremtidssikring er et ufravigeligt krav i alle deres løsninger. Dermed sikrer de gennemskuelighed, stabilitet og den bedste performance. Og afleverer et produktet, der både er nemt at vedligeholde og bygge videre på.
Jobbet

Som Teknisk Tester får du et selvstændigt ansvar for at udfylde og drive rollen ude hos kunden.

Stillingen er en udvidelse af PTA teamet, hvor du vil blive en del af et team på p.t. 17 medarbejdere. Stillingen refererer til teamlederen af PTA teamet.

Nøgleansvarsområder

  • Du får ansvaret for at varetage og planlægge test i et agilt team.
  • Du får ansvaret for at sparre med Product Owner og kundens forretningsansvarlige omkring løsning, muligheder og DoR.
  • Du får ansvaret for at udfordre udviklerne på DoD.

Din Profil

Du har erfaring som Teknisk Tester gerne fra en lignede stilling som konsulent, hvor du i din dagligdag har kommunikeret med kunder og kollegaer på alle organisatoriske niveauer.

Du har erfaring med at forklare resten af teamet, hvordan kvaliteten måles og testen gennemføres. Og du kan vurdere, hvornår hvilke typer test skal gennemføres, og hvilke værktøjer der skal bruges.

Du har derfor erfaring med:

  • SCRUM, Kanban, BDD, TDD
  • Selenium, Cucumber, Geb og Gherkin
  • Testrapportering

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Jira, Confluence, Zephyr
  • Java, Grovey eller #C
  • Selvbetjeningsløsninger
  • Den offentlige sektor og/eller den finansielle sektor.

Du er en stærk kommunikator på både mundtlig og skriftlig dansk.

Du har formentlig en uddannelse som datalog, ingeniør eller tilsvarende, men det er ikke afgørende, hvis du har solid og relevant erfaring.

Du tilbydes

Du tilbydes en central rolle i en spændende virksomhed med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.