Java udvikler

til Nine
Nine er et højt specialiseret konsulenthus med fokus på udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De hjælper således både offentlige og private virksomheder med at effektivisere deres forretning gennem digitalisering.

Virksomheden blev grundlagt i 2007 og har siden gennemgået en meget positiv udvikling frem mod i dag. Nine beskæftiger omkring 85 ambitiøse mænd og kvinder, som skaber stærke løsninger til kunderne, og implementerer forretningsmæssige krav så enkelt som muligt.

Det kræver stor teknisk indsigt og evnen til at sætte sig ind i konkrete forretningsmæssige behov at arbejde hos Nine. Og dermed arbejde for deres kunder. Det strategiske produktvalg er en dyd. Fleksibilitet og teknologisk fremtidssikring er et ufravigeligt krav i alle deres løsninger. Dermed sikrer de gennemskuelighed, stabilitet og den bedste performance. Og afleverer et produktet, der både er nemt at vedligeholde og bygge videre på.
Jobbet

Til at udvikle skræddersyede digitale løsninger med udgangspunkt i kundens behov søger vi en erfaren Java udvikler til at varetage ansvaret for Java udviklingen hos Nines kunder, der typisk er større offentlige og finansielle virksomheder i Danmark.

Du får formel reference til Java teamets teamleder og skal selvstændigt sørge for at opgaverne ude hos kunden løses på et højt fagligt niveau til tiden og i aftalt kvalitet, samt at samarbejdet med dine kolleger i teamet er velfungerende.

Dine primære ansvarsområder er:

  • At facilitere og deltage i analysen af kundens behov, strategi og processer
  • At rådgive i Java programmeringssprogets potentiale, begrænsninger og kompatibilitet
  • At udvikle velfungerende digitale løsninger til større komplekse projekter
  • At sikre, at implementeringen er i overensstemmelse med kundens forventninger og forventningerne til vedligeholdelsesvenlig kode
  • At deltage i leverancen
  • At samarbejde med interessenter i og omkring projektet.

Din profil

Du har formentlig en længere videregående uddannelse og lysten til at arbejde som konsulent. Du har en forretningsmæssig forståelse af finansielle og/eller offentlige virksomheder eller et forretningsdomæne med tilsvarende kompleksitet. Du har erfaring med de nyeste teknologier og værktøjer samt evnen til hurtigt at tilegne dig viden om nye teknologier.

Du har erfaring med de fleste af de følgende:

  • Java SE og EE
  • Spring Framework
  • JPA og SQL
  • http, HTML, CSS, Javascript
  • REST/JSON, SOAP/XML
  • Apache Tomcat, JBoss AS
  • JUnit, Mockito, Spock
  • Maven, Jenkins CI, Git, SVN

Som person er du beslutningsdygtig, har en selvstændig drivkraft samtidig med at du er god til at arbejde sammen med andre. Du trives med at arbejde som konsulent og du sætter en ære i at være med til at skabe de bedste resultater for Nines kunder.

Du tilbydes

Ansættelse i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø. Du vil indgå i et team af dygtige, ambitiøse og engagerede kolleger, hvor kvalitet og kundetilfredshed er altafgørende.

Nine lægger stor vægt på faglig sparring, vidensdeling og godt samarbejde som en del af hverdagen. Du får gode muligheder for at udvikle dig både fagligt såvel som personligt.

Vi tilbyder, ud over spændende udfordringer, et rigtig godt arbejdsmiljø, og en god løn, der til fulde matcher dine kvalifikationer. Lønpakken består af en fast løn, samt en yderst attraktiv bonusordning.