Idrætskonsulent til projektansættelse

Virksomheden

Frederiksberg Idræts-Union er en selvstændig paraplyorganisation for den organiserede idræt på Frederiksberg. FIU’s formål er at varetage idrættens interesser på Frederiksberg, herunder at skabe de bedst mulige vilkår for idrætsforeningerne, både hvad faciliteter og profilering af idrættens tilbud angår.

FIU driver fem større idrætsanlæg, der tilsammen huser ca. 49 idrætsforeninger og danner den daglige ramme om godt 17.000 aktive idrætsudøveres hverdag midt i storbyen.

FIU har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne, udmøntet blandt andet via brugergrupper på de enkelte anlæg, samt forskellige idrætsfaglige udvalg.

FIU har sammen med Frederiksberg Kommune vedtaget ambitiøse visioner for udviklingen af idrætslivet på Frederiksberg – med det primære mål at få flere idrætsaktive borgere på Frederiksberg.

Det fremtidige mål for FIU og deres 30 faste medarbejdere er fortsat at servicere og udvikle foreningstilbuddene på de enkelte anlæg samt at sikre et bredt udbud og en høj kvalitet af idrætstilbud i samarbejde med både kommunen, foreningerne og eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet

FIU har sammen med Frederiksberg Kommune fået gennemført en større undersøgelse af idrætten på Frederiksberg og er med dette som udgangspunkt i gang med en større ”rejse”, som kommer til at indbefatte udviklingsopgaver på mange fronter. FIU søger en idrætskonsulent til projektansættelse foreløbig frem til udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse.

Som idrætskonsulent får du en væsentlig rolle i FIU’s organisation og ansvaret for at udvikle og gennemføre tiltag til fremme af idrætslivet på Frederiksberg. Du får reference til FIU’s direktør. FIU’s administration består af pt. fem medarbejdere med adresse på Jens Jessens Vej på Frederiksberg.
Du bliver ansvarlig for samarbejdet med Frederiksberg Kommune og FIU’s idrætsudvalg. Du får ansvaret for at vedligeholde og udbygge kontakten til idrætsforeningerne, og du fungerer som projektleder på nye tiltag.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant idrætsfaglig og/eller administrativ uddannelse på minimum bachelorniveau, samt mindst tre års erfaring fra en stilling med lignende opgaver.

Du skal have indgående indsigt og forståelse for arbejdet i idrætsforeninger, samt en velfunderet viden om borgernes idrætsvaner i en storby. Desuden har du erfaring med analyseopgaver og projektarbejde og mestrer professionel håndtering af administrative opgaver.


Du bør have gode kommunikative evner skriftligt og mundtligt.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lederarbejde i en idrætsforening samt med at samarbejde med frivillige foreningsfolk. Vi ser også gerne, at du har erfaring med planlægning og gennemførelse af idrætsevents.

Som person er du dygtig til at skabe og vedligeholde gode, professionelle relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger i FIU. Du har nemt ved at begå dig og trives både med at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Du forstår, hvordan du bidrager til at skabe værdi bl.a. gennem et fuldt overblik over udnyttelsen af idrætsfaciliteterne på Frederiksberg, ligesom det er et succeskriterie, at idrætsforeningerne oplever FIU som et naturligt sted at hente inspiration og sparring omkring udviklingen af foreningernes idrætsmæssige tilbud, herunder samarbejder med skoler og institutioner.

Du tilbydes

En nøglerolle i en veldrevet idrætsforening i en markant og spændende udvikling.

Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din baggrund og erfaring.

Kontakt

Samtaler holdes løbende i København, og der er derfor ingen ansøgningfrist.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Eilersen via mail mail@promando.dk eller på telefon +45 35 25 40 80.

Beliggenhed

Hovedstaden

Yderligere information
Match kriterier
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Nine A/S
Placering Hovedstaden
Nine A/S
Placering Hovedstaden
Nasarius ApS
Placering Greater Copenhagen
Nord Tech Industrisystemer A/S
Placering Odense
e-Boks A/S
Placering Stockholm
Frederiksberg Idræts-Union
Placering Hovedstaden
Cardlay A/S
Placering Hovedstaden
Cardlay A/S
Placering Hovedstaden
Sundolitt A/S
Placering Billund
Jorgensen Engineering a/s
Placering Odense