Systemadministrator og it-medarbejder

Open

Virksomheden

Jorgensen Engineering udvikler, producerer og markedsfører udstyr og komplette emballage håndteringssystemer for fødevare-, pet food og medicoindustrien. Jorgensen Engineering har i mange år været dominerende inden for branchen og har i de seneste år oplevet en kraftig vækst i såvel salget, som i antallet af medarbejdere.

80-90 % af salget sker uden for DK. Salget sker ved direkte kontakt til kunden eller via agenter world wide. Virksomheden tilbyder kundetilpassede løsninger - såvel enkeltmaskiner som færdige turn-key anlæg.

I virksomhedens vision er der et ønske om at være det foretrukne brand og strategiske samarbejdspartner hos de førende producenter, når det gælder komplekse løsninger og komplette linjer indenfor emballagehåndtering. Ligeledes er der et mål om at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere. Jorgensen Engineerings mission er at agere som en kundeorienteret virksomhed, der gennem kompetente, fleksible og kreative medarbejdere, skaber innovative og rentable løsninger.

Organisationen kan beskrives som uformel og hvor måldrevne, hurtige og effektive beslutninger indgår i virksomhedens DNA.

Jobbet

Med reference til Jorgensen Engineerings systemchef vil du blive et væsentligt omdrejningspunkt i virksomheden.

Som systemadministrator og it-medarbejder bliver din primære opgave at varetage den daglige drift samt at stå for udvikling og vedligeholdelse af it-infrastrukturen. Du vil have fokus på vigtige opgaver i relation til sikkerheden samt opgaver i forbindelse med support af 100 brugere.

Det forventes at du selvstændig kan varetage større opgaver, hvor der stilles store krav til overholdelse af aftaler og deadlines. Du vil derfor få til opgave at koordinere og lede diverse projekter inden for ERP- og it-området. Fx står virksomheden netop for udskiftning af ældre IFS-system til nyeste version.

Overordnet set bliver dine ansvarsområder:

  • Løbende support og videreudvikling af ERP-systemet IFS i samarbejde med din chef.
  • Daglig drift og vedligehold af hardware og software.
  • Koordinering af diverse projekter inden for it- og ERP-området.
  • Supportere 100 pc-brugere, serveremiljø og eventuelt netværk.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vigtigst er, at du fra en lignende stilling har erfaring med ERP-systemer, komplicerede Excel-ark, SQL-programmering samt erfaring med servere.

Det er vigtigt, at du har en god forretningsforståelse og kan sætte dig ind i processer og arbejdsgange på tværs af virksomheden.

Ud over dansk behersker du engelsk. Som person er du serviceminded, grundig og struktureret samt god til at kommunikere.

Du tilbydes

En selvstændig og udviklende rolle i en internationalt orienteret virksomhed.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via mail@promando.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Beliggenhed

Odense

Publish date

21.12.2018

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
  • IT / Teknologi
Uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist
  • Øvrige
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Wilke Markedsanalyse A/S
Placering Hovedstaden
Vetec A/S
Placering Fyn
Scan-Group
Placering
e-Boks A/S
Placering København
XO CARE
Placering Hørsholm
XO CARE
Placering Hørsholm
IDEMIA
Placering Rødovre
Cardlay A/S
Placering
e-Boks A/S
Placering
e-Boks A/S
Placering