Etikette til jobsamtalen

Saxo Merrild 11-12-2019 9:48 AM
Categories: Nyheder

Din fremtoning og udstråling under en jobsamtale har stor betydning for dine chancer i det videre jobforløb. Derfor handler det i høj grad om at være respektfuld, professionel og ydmyg. Her har vi samlet en guide til, hvordan du håndterer jobsamtalen bedst - både før, under og efter samtalen.  

 

Hvad du skal have på: 

Dress to impress. Selv hvis det er en jobsamtale til et job i et uformelt miljø, så er det vigtigt at du klæder dig godt på. Et godt outfit viser respekt og kan imponere arbejdsgiveren.  

 

For mænd er et traditionelt jakkesæt en god ide. 

 

For kvinder kan det være en buksedragt, en smagfuld kjole eller en nederdel og blazer combo. Håret bør været soigneret og sat tilbage. Ingen neglelak er bedst, men en klar lak er okay. Vi forslår også at du fjerner ansigts piercinger inden samtalen.  

 

Hvornår du skal tage afsted: 

Efter du har forberedt dig til interviewet og gjort dig klar, bør du vide hvor langt tid det tager dig at komme derhen, inklusive tiden det tager for dig at blive klar. Du bør som regel komme mindst 5-10 minutter tidligt til en jobsamtale. Dette viser, at du er velforberedt og at du kan administrere din egen tid. Derudover ses det bare som god stil. 

 

Lige før jobsamtalen: 

Du har ca. 30 sekunder til at give et godt førstehåndsindtryk til samtalen. 

 

  • Sluk din telefon; sørg for at du ikke sidder med nogen form for teknologi i hænderne imens du venter på den rekrutteringsansvarlige. 
  • Sid rankt og vent tålmodigt. Løb igennem dine forberedte svar i hovedet i mens du venter. 

 

Under jobsamtalen: 

  • Når du bliver kaldt ind, så giv hånd og introducer dig selv. 
  • Husk at sige tak for muligheden, uanset hvordan samtalen går, det er god stil og vil blive husket. 
  • Kom ind i lokalet med entusiasme og et smil. Du vil gerne virke venlig og imødekommende. Glem ikke øjenkontakten.  
  • Efter at have hilst på hinanden, så vent på, at du bliver budt en stol. Sæt dig ikke før du bliver inviteret til det.  
  • Når du har sat dig, så læg alt hvad du har med dig, så som mapper og taske under stolen eller ved siden af dig. 
  • Hvis du bliver tilbudt noget at drikke, bør du tage imod, men spørg ikke efter noget uopfordret. Du vil ikke besværliggøre processen for den rekrutteringsansvarlige.  
  • Vær forsigtig med dit kropssprog. Sørg for, at du ikke sidder sammenfaldet, da det kan virke for afslappet og uinteresseret. Sid ret op med begge føder på gulvet. 
  • Hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være med at sige noget. Snak ikke dårligt om tidligere arbejdsgivere eller kollegaer.  
  • Vær høflig og lad folk færdiggøre deres sætninger. Afbryd aldrig, du skal nok få lov til at tale når det bliver din tur. Rekrutteringsansvarlige sætter som regel et par minutter af til spørgsmål sidst i samtalen. 
  • Vær ikke bange for at stille spørgsmål. 
  • Samtalen er ikke kun til for, at de kan lære dig at kende, men også for, at du kan lære noget om dem. Imens de lærer om dig, så kan du prøve at finde ud af, hvilken ledelsesstil de har, hvordan atmosfæren er på kontoret og hvorvidt de forfremmer folk internt. Vi foreslår, at du stiller mindst 2-3 spørgsmål. Hvis du ikke har nogen, så tror de måske, at du ikke er interesseret i stillingen.  

 

Når du forlader stedet 

  • Gentag hvor interesseret du er i stillingen, tak dem og giv dem hånden endnu en gang før du forlader stedet, alt imens du smiler J  
  • Tænd ikke din telefon igen før du har forladt bygningen. 

Efter jobsamtalen: 

Husk at sende dem en e-mail hvor du takker for samtalen og deres tid. Selv hvis du ikke fik jobbet, så vil de huske det og måske overveje dig til fremtidige positioner.  

 

Vi håber at du kan bruge nogle af vores tips til din næste samtale. Du er altid velkommen til at kontakte os hos MatchMaker hvis du har brug for sparing om dit næste job eller vil høre om mulige jobåbninger.  

  

 

Reactions (1)

Markdag 04-28-2020 1:30 AM
Difference Entre Cialis Viagra https://abuycialisb.com/# - Cialis Provera Curretab cialis 40 mg Where Can I Get Cephalexin

React