Sådan skriver du et succesfuldt CV

Saxo Merrild 03-09-2020 12:00 AM
Categories: Nyheder

10 skridt til et succesfuldt CV 

 

Hold det kort og skarpt! 

Normalt er et CV ikke mere end to sider – og det er to A4-sider! 

Arbejdsgivere bruger som regel ikke mere end 8 sekunder på at skimme et CV, derfor er en sikker måde at lande i ”nej” bunken på at sende dem en hel selvbiografi. Hold det stramt, rent og relevant. Gem de små detaljer til jobsamtalen. 

Hvis du vil se nogle eksempler kan du se vores gratis CV-skabeloner

 

Skræddersy det 

De fleste har prøvet det. Skudt det samme CV ud til en lang liste af arbejdsgivere på en gang for at spare tid… stop! Tag dig tid til at ændre dit CV, så det passer til hver rolle, du søger. Lav research på virksomheden og brug jobopslaget til at finde ud af PRÆCIS, hvilke erfaringer og evner, som du bør understrege. Din indsats her vil blive værdsat. 

 

Brug personlige udtalelser  

Gå ikke ud fra at en potentiel arbejdsgiver forstår, hvordan dine tidligere joberfaringer relaterer til den søgte position. Brug i stedet en kort personlig udtalelse, hvor du forklarer, hvorfor du er den bedste til jobbet, og hvordan dine tidligere erfaringer er relevante. Dette bør også reflekteres i din jobansøgning. Se evt. vores tips til den perfekte jobansøgning

 

Sørg for, at der ikke er huller i din arbejdshistorik 

At søge job er meget konkurrencepræget, og hvis du har huller i dit CV, så bliver rekrutteringsansvarlige hurtigt mistænksomme – og tvivlen vil ikke komme dig til gode. Hvis du har været foruden arbejde i en periode, så prøv at vende det til noget positivt. Tog du et kursus? lavede frivilligt arbejde eller udviklede dine soft skills som kommunikation, teamwork eller projektledelse? Hvis det er tilfældet, så husk at nævne det!  

 

Hold det opdateret 

Du bør holde dit CV opdateret, hvad end du søger et job eller ej. Hver gang der sker noget skælsættende i din karriere, så husk at skriv det ned, så du ikke glemmer noget, som kunne være vigtigt. 

 

Hold dit CV fejlfrit 

Rekrutteringsansvarlige kigger efter fejl i dit CV og hvis de finder dem, kan det stille dig rigtig skidt ift. at lande jobbet. Hvis du er i tvivl, om der er fejl i dit CV, så husk at dobbelttjekke, hvad du har skrevet, og få en ven eller familiemedlem til at læse CV’et igennem. Ignorer heller ikke de mest typiske CV fejl. 

 

Fortæl sandheden  

Alle lyver da i deres CV, gør de ikke? NEJ! Stop! Direkte løgne i dit CV kan give dig en masse problemer. Hvis en potentiel arbejdsgiver laver et baggrundstjek eller tjekker dine referencer og de er forfalskede, så er du på den. Det sidste du ønsker, er at begynde i et nyt job, og så miste det fordi du har løjet på dit CV. Du kan også blive taget i det til jobsamtalen, hvis du bliver stillet et spørgsmål ud fra dit CV, og du pludselig ikke kan besvare det. Meget akavet! Du skal også huske at forretningsverdenen er meget lille og arbejdsgivere snakker med hinanden, så lad være med at få dig et ry for at være en løgner. Det spreder sig hurtigt.  

 

Matematikken  

Den her lyder måse lidt kedelig, men ved at understøtte dine bedrifter med tal, gør du det meget nemmere at sælge dig selv. Når du skriver om din arbejdshistorik, så skriv ikke bare at du øgede salget. Fortæl dem, at du øgede salget 70% over seks måneder. Store tal er specielt gode! Men glem ikke punkt 7.  

 

Få det til at se godt ud 

Vi lever i en tid, hvor image er alt, det gælder også for dit CV. Brug noget tid på at gøre det lækkert… Brug bullet points og hold dine sætninger korte. Efterlad mellemrum mellem tekst og kategorier for at gøre det nemt at overskue. Vi vil gerne referere til vores gratis CV-skabeloner igen, hvis du har brug for inspiration. 

 

Gør det ”Keyword freindly” 

Hvis du har uploadet dit CV til en job-side, så du kan blive fundet af recruiters, så er keywords vigtige. Jobtitler og buzzwords vil hjælpe søgemaskinerne med at finde og vælge dit CV blandt mange tusinde. Forvirret? Det behøver du ikke være. En markedsførings kandidat nævner måske SEO (Search Engine Optimization), direkte markedsføring og digital marketing blandt hans erfaringer og evner for eksempel…  Hvis du ikke er sikker på, hvilke keywords du skal bruge, så søg online og find ud af hvilke ord, som ofte bliver brugt i sammenhæng med din jobtitel.