5 Tips til den gode Jobansøgning

Saxo Merrild 09-26-2019 10:13 AM
Categories: Nyheder

Jobansøgningen: En kilde til megen frustration og forvirring for jobsøgende overalt.

 

Det er ikke nemt at skrive en jobansøgning. Lige meget hvor mange gange du skriver en jobansøgning, er der aldrig nogen sikkerhed for, at du har skrevet lige præcis det, som arbejdsgiveren leder efter. Der er heller ingen sikkerhed for at din jobansøgning overhovedet bliver læst.

 

Med det i baghovedet - lad os da holde det simpelt og komme i gang. Her er der fem tips til at skrive en god jobansøgning.

 

K.I.S.S, Keep it Simple, Stupid

Overvej hvor mange ansøgninger en rekrutteringsansvarlig skal se igennem for hver enkelt åben position. Det er ofte rigtig mange. Det betyder, at hver jobansøgning måske kun har nogle få sekunder til at gøre et indtryk, før de bliver smidt til side. Med den viden bør du holde jobansøgningen simpel og komme hurtigt til sagen. Skriv ikke for meget, ellers kommer din jobansøgning til at ligne en uoverskuelig blok af tekst for den rekrutteringsansvarlige.

 

Det er forståligt at du måske har en trang til at uddybe så mange detaljer som muligt om dig selv og din arbejdshistorik, men formatet i din jobansøgning skal være nemt at læse og fordøje. Lav små sektioner med information, brug punktopstilling og lav store mellemrum mellem afsnittene. Inkluder ikke sætninger som kun fungerer som fyld. Kom lige til sagen (alt imens du viser noget personlighed) og inkluder kun hvad der er relevant for virksomheden og stillingen du ansøger.

 

For at gøre jobansøgningen simpel og målrettet, bliver du nød til at skræddersy hver jobansøgning til den position du søger.

 

Skræddersy altid din jobansøgning til det job du søger

Vi ved godt, at det ikke er sjovt at skrive jobansøgning efter jobansøgning. Det tager tid, men er et nødvendigt skridt for at skrive en effektiv ansøgning.

 

Det er en dårlig idé at bruge en skabelon eller en generisk jobansøgning, eller værst af alt, jobansøgninger som ikke siger noget som helst om den virksomhed eller position som du søger. Det vil ingen anden effekt have end at spilde din og den rekrutteringsansvarliges tid.

 

Tilpasning af din jobansøgning viser den rekrutteringsansvarlige, at du har undersøgt virksomheden og positionen. At du har en interesse for positionen. At genbruge en jobansøgning får det til at virke som om positionen bare er endnu et job, du kun søger for pengenes skyld.

 

Fortæl virksomheden hvad du kan gøre for dem

I din ansøgning er det godt at fremhæve, hvad du har gjort, men den skal også forklare, hvad du kan gøre for virksomheden, som du søger ind i. Hvorfor du ville være den rette kandidat.

 

Her er hvad det betyder for din jobansøgning. Dine udsagn bør forløbe som følger:

 

[Her er hvad jeg har gjort før] til,

 

[Her er hvad jeg har gjort før] + [Hvorfor er det vigtigt ift. den position jeg søger] + [som et resultat af dette, hvordan kan du kan bidrage til virksomheden]

 

Du fjerner fokus fra dig og fremhæver virksomhedens behov og hvor du passer ind som en problemknuser.

 

Hold din uddannelses historik til et minimum

Du har arbejdet hårdt på at færdiggøre din uddannelse, men hvad din arbejdsgiver i virkeligheden er interesseret i er din erhvervserfaring. Medmindre du er nyuddannet og ikke har noget særlig erhvervserfaring, er der ikke nogen grund til at skrive mere end to sætninger om din uddannelse.

 

Dette tager os tilbage til det første punkt omkring at holde jobansøgningen simpel. De fleste folk som kigger på den samme position som dig har en lignende uddannelse. Resultatet af dette er, at du vil blive differentieret på din erhvervserfaring, så det er der, du bør lægge dit fokus. Hvis du har en kandidat eller doktorgrad, så er der gode chancer for, at andre ansøgere også har det. Med disse høje uddannelser kan du dog godt skrive lidt mere, men erhvervserfaring er stadigvæk vigtigere.

 

Smid nogle tal ind

Når du nævner tidligere stillinger og resultater i din ansøgning, så brug nogle kolde, hårde tal. Den rekrutteringsansvarlige skimmer måske kun over din ansøgning i nogle få sekunder, før han/hun beslutter sig for at smide den ud eller gemmer den til en mere grundig gennemgang. Tal vil fange den rekrutteringsansvarliges blik med det samme, og vil vise at du har målbare resultater i din arbejdshistorie (i modsætning til vage eller generiske resultater). Hvis du kan, så brug andre tal i din jobansøgning end dem fra dit CV, da du ikke bare vil gentage dit CV i din ansøgning. 

 

Du er velkommen til at uploade dit CV her, så kontakter vi dig hvis der er nye jobopslag som passer din profil. Du kan også kontakte os direkte på mail hvis du har brug for hjælp til jobansøgningen eller andet job relateret.