Sådan skriver du den perfekte job ansøgning

Saxo Merrild 12-05-2019 4:53 PM
Categories: Nyheder

Hver gang du skal skrive en jobansøgning, søger du sikkert efter eksempler eller skabeloner online, bliver overvældet, og tænker noget i stil med: Er der virkelig nogen der læser dem? Ville det ikke være nemmere, hvis jeg bare kunne lade mit CV-tale for sig selv? 

Først og fremmest: Jobansøgningen bliver læst. Faktisk er det for nogle rekrutteringsansvarlige den vigtigste del af ansøgningen. For det andet, så jo, det ville være nemmere bare at lade dit CV snakke for sig selv, men hvis det var tilfældet, så ville du miste chancen for at fortælle potentielle arbejdsgivere, hvem du er. Vis dem hvorfor de skal hyre dig, og skil dig ud fra de andre kandidater. 

Er du klar til at komme i gang? For at sikre sig at ens jobansøgning bliver så god som muligt (og processen bliver smertefri), har vi samlet de bedste råd om at skrive jobansøgninger på ét sted. Læs dem først og gå så i gang med at skrive. 

Jobansøgnings basics 

Skriv en ny jobansøgning til hvert job 

Det er klart nemmere at genbruge jobansøgningen fra din sidste ansøgningsproces, ændre navnet på virksomheden og sende den afsted. De fleste arbejdsgivere vil gerne se, at du faktisk er begejstret over tanken om netop deres virksomhed og positionen, du søger. Det betyder, at du bliver nødt til at skrive en skræddersyet ansøgning hver gang.  

Selvom det er okay at genbruge nogle få stærke sætninger fra den ene jobansøgning til den næste, så må du ikke engang overveje at sende en 100% generisk ansøgning. ”Kære arbejdsgiver, det er med begejstring, at jeg nu søger den åbne stilling i jeres virksomhed” er et klart signal til rekrutteringsansvarlige og arbejdsgivere om, at du skyder den samme ansøgning afsted til alle jobopslag i byen. Fejl som denne kan få din jobansøgning smidt direkte i skraldespanden. 

 

Åbningen og den første paragraf 

Inkluder den rekrutteringsansvarliges navn  

Den mest traditionelle måde at adressere en jobansøgning på er at bruge personens for- og efternavn samt en hilsen. For eksempel (Kære Simone Svendsen). Hvis du ved, at virksomheden eller branchen er mere afslappet, så kan du droppe efternavnet og bruge fornavnet (Kære Simone).  

Prøv så vidt som muligt at undgå generiske hilsner som ”til rette vedkommende” eller kære hr eller fru” – de er stive, gammeldags, og fik vi nævnt, at ansøgningen skal være skræddersyet? Hvis du ikke kan finde navnet på den specifikke rekrutteringsansvarlige, så prøv at adressere ansøgningen til lederen af den afdeling, du søger en position i. Hvis du helt ærligt ikke kan finde en eneste person at adressere brevet til, så sigt efter noget som er nogenlunde specifikt så som ”Kære rekrutterings ansvarlige for xxxx”.  

 

Lav en sublim åbningslinje  

Der er ingen grund til at starte med dit navn – den rekrutterings ansvarlige kan allerede se det på dit cv. Det er en god ide at nævne jobbet du søger (den rekrutteringsansvarlige kigger måske igennem kandidater for en håndfuld forskellige jobs), og ja, du kan bruge noget simpelt som, ”Det er med stor interesse, at jeg ansøger [job] hos [virksomhed]”. Men overvej at introducere dig selv med en skarp første sætningen som viser en entusiasme for virksomheden, din passion for dit arbejde og dine tidligere bedrifter.  

 

Hvad der skal stå i hovedteksten 

Gå videre end dit CV 

Et klassisk fejltrin mange jobsøgende begår er, at bruge deres jobansøgning til at genfortælle hvad der står i deres CV. Gentag ikke bare dig selv: ”Jeg havde ansvar for at identificere og re-engagere tidligere klienter”. I stedet så uddyb punkterne, for at male et mere fyldestgørende billede af dine erfaringer og bedrifter og vis, hvorfor du vil være perfekt til netop det job. 

For eksempel: ”ved at analysere tidligere klient-undersøgelser, NPS score og KPI’er, samt at samle telefonen op og ringe klienter op, var jeg i stand til at bringe en data-drevet tilgang og et menneskeligt aspekt til opgaven ved at re-engagere tidligere klienter”. 

Har du problemer med dette? Så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: 

  • Hvilken tilgang brugte du for at takle de ansvarsområder, du har nævnt i dit cv? 
     
  • Hvilke detaljer ville du inkludere, hvis du fortalte nogen (kortfattet!) en historie om den måde, hvorpå du opnåede resultaterne fra et givent punkt i dit CV. 

 

Tænk ikke på hvad virksomheden kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for den 

Et andet klassisk jobansøgnings-fejltrin er, at snakke om hvor godt et job ville være for dig og dit CV. Ærligt talt, så ved den rekrutteringsansvarlige godt dette. Det de er interesserede i er, hvad du kan gøre for virksomheden i den position, du søger. Prøv at identificere virksomhedens pain points – problemet eller problemerne som de har brug for personen, de hyrer til at løse. Læg så vægt på de evner og erfaringer, som gør dig til den rette person til at løse dem.  

 

Understreg de rette erfaringer 

Er du ikke sikker på, hvilke evner og erfaringer du bør fremhæve? Ofte vil de vigtigste krav fremstå først i job beskrivelsen eller blive nævnt mere end en gang. Du bør sikre dig, at du får beskrevet, hvordan du kan levere på de punkter.  

 

Fremvis dine evner 

Når du ved, at du har potentialet til at udføre jobbet – men dine erfaringer ikke direkte sælger dig som den perfekte person til positionen – så prøv at fokusere på dine evner i stedet. Fokuser først på de tekniske og menneskelige evner som jobbet kræver. Det er en god ide, at fokusere på evner som kan overføres til andre jobs, sådan at du ikke beskriver evner, som KUN er relevante i dit forhenværende eller nuværende job.   

 

Undskyld ikke for din manglende erfaring 

Når du ikke møder alle jobkravene, så er det fristende at bruge sætninger som, ”På trods af min begrænsede erfaring som manager…” eller ”selvom jeg ikke har direkte erfaring med markedsføring…” hvorfor undskylde? I stedet for at rette opmærksomheden på dine svagheder, så læg vægt på de styrker og evner som du har.  

Her er, hvordan det kunne se ud: ”Jeg glæder mig til at overføre mine evner i [det du har lavet før] til en position som er mere [det du håber på at skulle lave fremover].  

 

Smid nogle tal ind 

Rekrutteringsansvarlige elsker at se statistikker - de viser, at du har haft en målbar indflydelse på organisationen eller virksomheden, som du har arbejdet for. Det betyder ikke, at du behøver have fordoblet omsætningen i dit sidste job. Skaffede du flere kunder end nogle af dine kollegaer? Opsatte du et imponerende antal events? Optimerede du en proces med 30%?  De tal siger meget om, hvad du kan tage med til din næste position, og kan få din jobansøgning til at stå ud. 

Du behøver ikke engang have arbejdet med tal. Tænk på hvor mange klienter du har haft pr uge, hvor store budgetter du har arbejdet med, eller hvor mange folk, du har været leder for.  

 

Overvej at bruge udtalelser 

Brug det sparsomt. God feedback fra tidligere kollegaer, managers, og klienter kan bidrage til at illustrere din passion og dine evner.  

Her er et eksempel på, hvordan du kunne flette det ind: ”Da jeg havde ansvaret for vores sidste kontorflytning var mine farvekodede spreadsheets, som dækkede hver lille detalje af logistikken, legendariske; min manager sagde, at jeg var så organiseret, at jeg kunne planlægge en ekspedition til Mars."

 

Vær åben over for andre formater 

Hvis du søger et job i en mere traditionel virksomhed, så er det velafprøvede tre- til femparagrafs format nok en god mulighed. Søger du derimod mere kreative eller startup relaterede jobs, eller skal forklare til en rekrutteringsansvarlig, hvordan din karriere har taget dig fra undervisning til forretningsudvikling – så er en anderledes tilgang passende. Du kan prøve med punktopstilling, historiefortælling eller en videopræsentation for at få dine pointer igennem.  

 

Hvordan man rammer den rigtige tone 

Drop formaliteten 

Vi ved godt, at du prøver at være professionel. Men for meget formalitet kan faktisk give bagslag. Det kan virke uoprigtigt og endda mekanisk. Det kan endda ende med slet ikke at lyde som den venlige, tilgængelige og fede-at-arbejde-med person du er.  

Selv når du ansøger en meget formel position, så er der som regel plads til, at du kan udtrykke dig på en konversationsagtig og oprigtig måde.  

 

Tag det roligt med entusiasmen 

Det er godt at være entusiastisk ved muligheden om at arbejde for en virksomhed, men det kan også være for meget: ”Det er med utrolig stor glæde, at jeg søger...” eller ”Jeg kan ikke understrege, hvor interesseret jeg er i rollen som…”. Du vil gerne vise din personlighed, kreativitet og spænding, men skru en smule ned for adjektiverne.  

 

Lad ikke Janteloven stå i vejen 

Synes du, at det kan være svært at skrive om dig selv, så kan du bruge dette tip: hvad ville din yndlingschef, din bedste ven, eller din mentor sige om dig? Hvordan ville de rose dig til skyerne? Så skriv din ansøgning fra den synsvinkel, dog uden at overdrive.  

 

De sidste ord (og rettelser) 

Hold det kort og godt 

Der er altid en undtagelse til reglen, men generelt gælder det både for jobansøgninger, at de ikke skal gå over en side. I en undersøgelse svarede mere end to tredjedele af arbejdsgivere, at de fortrak en jobansøgning, som er enten en halv side (omkring 250 ord) eller ”jo kortere jo bedre”.  

 

Stærk afslutning 

Det er fristende at bruge en sætning som ”jeg ser frem til at høre fra dig”. Men din afsluttende paragraf er din sidste chance for at lægge vægt på din entusiasme omkring virksomheden, og hvor godt du vil passe til positionen. 

For eksempel kunne du sige: ”Jeg er passioneret omkring [virksomhed]’ens mission og ville elske at kunne bringe [Tilføj dine super seje evner her] til stillingen som [stilling]’’ Du kan også bruge slutningen af din jobansøgning til at tilføje vigtige detaljer – som for eksempel, at du er villig til at flytte for jobbet.    

 

Rettelser 

Vi behøver vidst ikke fortælle dig, at du bør gennemgå din ansøgning for stavefejl et par gange. Men husk at stavekontrollen på din computer ikke er det samme som at rette. Læg din ansøgning fra dig en dag eller måske bare et par timer, læs det så igennem med friske øjne – du lægger sikkert mærke til nogle ændringer, som du gerne vil fortage. Du bør måske endda spørge en ven eller familiemedlem om at tage et kig.  

Brug ikke sætninger eller ord du ellers aldrig ville bruge, der er ikke noget at vinde ved at overkomplicere teksten for at fremstå intellektuel. 
 
Husk at det ikke behøver kræve mere end en stavefejl før din ansøgning bliver smidt til side, specielt hvis det at skrive er en vigtig del, af den position du søger.  

 

Få nogle til at give din ansøgning et eftertjek   

Få en ven til at kigge igennem din ansøgning, og stil ham eller hende to spørgsmål: ”Sælger det her mig som den bedste person til jobbet” og ”bliver du spændt når du læser det?”. Hvis svaret til mindst en af dem er nej, eller der er den mindste tøven, så gå tilbage og giv det et skud mere. 

Vi håber, at du vil tage disse råd til dig og får skrevet en super jobansøgning! Skal du til at skrive et CV, kan du se vores guide til et godt CV her samt en liste over, hvad du IKKE skal skrive i dit CV her