Jobsøgning under Corona

Saxo Merrild 04-03-2020 12:00 AM
Categories: Nyheder

I takt med, at virksomheder i højere grad fokuserer på fjernarbejde for at bekæmpe Corona pandemien, samt et antal medarbejdere bliver afskediget, så overvejer du måske, om du bør forsætte med at sende jobansøgninger ud, eller om du skal antage, at der ikke er nogen der ansætter inden for en overskuelig fremtid.  

Det er sandt, at der er nogle økonomer, der antager, at der er en recession på vej. Karriereeksperter siger på den anden side, at det er bedst at blive ved med at netværke, og søge jobs - dog med en smule ændret tilgang i disse tider.  

Virksomheder ansætter måske ikke i dag, fordi de er ved at finde ud af, hvordan de kan drive deres virksomheder virtuelt, men de kommer snart til at ansætte igen! De fleste HR-afdelinger og ledere er ved at justere deres arbejdsgange, således at hele deres arbejdsstyrke kan fungere ved fjernarbejde. Det er svært at komme igennem til de rekrutteringsansvarlige i de første ugers overgang, indtil de nye processer er på plads. 

Vær klar over, at åbne positioner bliver sat på hold eller forsvinder helt, selv hvis de har været åbne et godt stykke tid. Det betyder dog ikke, at de ikke snart åbner op igen.  Nogle virksomheder har valgt at udsætte ansættelser, indtil de har styr på deres processer, og usikkerheden har lagt sig lidt. Når de kan se, at deres virksomhed kan holde et vist niveau på indkomstsiden, og kunderne fortsat køber deres produkter eller ydelser, vil de begynde at ansætte igen.  

Når det er sagt, så kan du stadigvæk arbejde aktivt på din jobsøgning. Disse tips vil hjælpe dig med at navigere i processen under pandemien og den tilhørende påvirkede økonomi.  

 

  1. Overvej hvor presset din søgning er 

Hvis du har råd til at pause din jobsøgning, så vil du måske overveje at vente. Hvis du er ansat, og du overvejer et jobskifte, så bør du måske i stedet overveje, hvordan du kan gøre dit nuværende arbejde mere tilfredsstillende.  Hvis du er arbejdsløs, så fokuser ikke på, at dit næste job skal være dit drømmejob. Det kan være, at det bliver kortvarigt, og fungerer som et overgangsjob for dig. 

Mens mange industrier er og vil forblive hårdt ramt af COVID-19, så er der andre som fortsat ansætter.  

 

  1. Bliv bekendt med at netværke online  

Alle begivenheder er aflyst i den kommende tid, så du bliver nødt til at finde nye netværks strategier. Find ligesindede professionelle online, og forhør dig om online begivenheder. 

Find grupper på Facebook eller LinkedIn for professionelle, som du kan melde dig ind i. Begge platforme tilbyder en masse forskellige grupper inden for alle erhverv og industrier. For eksempel, hvis du leder efter et job inden for markedsføring, kunne du melde dig ind i LinkedIns ”International Group for marketing and Communications professionals”. Deltag i samtaler, post kommentarer, og gør dig selv synlig. Bare sørg for, at du holder samtalerne på et professionelt plan. Referer til relevante artikler, og kom med forslag og råd, så du kan vise din ekspertise.  

Gør dig klar til at deltage i informative interviews og netværks chats ved at øve dig med en ven. Få din ven til at stille dig spørgsmål samt give dig feedback på dine svar. Sørg for at dit kamera er positioneret, så personen du snakker med, kan se hele dit ansigt. Når du har styr på teknologien, så er det tid til at inviterer professionelle kontakter til at mødes til en virtuel kop kaffe.  
 
Har du har en jobsamtale online, kan du læse hvordan du bedst gør dig klar til det her

 

  1. Hold kontakten 

Måske har du for nylig haft en lovende jobsamtale og været tæt på et jobtilbud, men nu er virksomheden rykket til fjernarbejde, og du har ikke hørt fra den rekrutteringsansvarlige. Hvad bør du gøre? Check ind med den rekrutteringsansvarlige på e-mail. Anerkend, at de måske har travlt med at komme ind i de nye processer. 

For eksempel kunne du i din e-mail skrive: ”Jeg ser frem til at høre mere om, hvornår det giver mening for din organisation at forsætte ansættelsesprocessen”. Dette viser, at du ved, at det er specielle omstændigheder og anerkender, at det heller ikke er nemt for dem.  

Sørg for at demonstrere en betænksom attitude. I stedet for at spørge om hjælp, så hør om der er noget, du kan gøre for at hjælpe dem videre. Ideen er at mødes på et menneskeligt plan. Hvis du for eksempel kontakter nogen, som du har netværket med tidligere, så kunne du skrive i din e-mail: ”Jeg skriver for at høre, om der er noget jeg kunne gøre for dig. Du har været så gavmild med din tid, og jeg vil gerne gengælde tjenesten, hvis jeg kan.” Hvis du har nogle evner som den rekrutteringsansvarlige kan bruge, så nævn det. Du kunne f.eks. skrive: ”Da jeg er vant til at lede teams virtuelt, så har jeg nogle ideer, jeg gerne vil dele med dig ift. at holde dine ansatte engageret, når de ikke er på kontoret.” 

Din “networking” bør drives af virksomhedens behov, og hvordan de matcher med dine ”superkræfter”. Det er også en genial mulighed, for at vise hvilken slags ansat du ville være, hvis du blev ansat.  

Find også gerne andre måder at holde dig “top of mind”, når det kommer til, hvem der skal ansættes. Du kunne eksempelvis “connecte” med den rekrutteringsansvarlige på LinkedIn, og hvis de poster en status, kunne du kommentere på den. Hvis en rekrutteringsansvarlig poster en virksomhedsrapport eller en pressemeddelelse, så lav en kommentar, som illustrerer, at du har læst den, og har noget værdifuldt at tilføje. Forstil dig, at du giver en forsmag på, hvad du kunne bidrage med til holdet, hvis du arbejdede der. 

 

  1. Samle information  

COVID-19 krisen kan give et unikt indblik ind i forskellige virksomheders kultur. Tag noter af, hvordan lederskabet håndterer krisen, og hvordan den behandler sine medarbejderes. Følg virksomheden på de sociale medier, og hold øje med de andre forskellige medier. Kan de ansatte for eksempel arbejde hjemmefra? Understøtter de deres ansatte på kreative måder? Har de haft fyringsrunder? 

Sæt “google alert" på de virksomheder, som du gerne vil arbejde for. Når du får en chance for at komme til en jobsamtale, vil du kunne demonstrere, at du forstår de bekymringer, ledelsen har og de trusler, som virksomheden står over for efter og under denne krise.  Du kan nævne, at du kan bruge din specifikke viden til at hjælpe virksomheden med at nå sine mål, hvis du blev ansat.  

 

  1. Brug tiden til at reflektere 

Når folk søger job, hopper de ofte på den første åbne mulighed, eller går i gang med at søge uden helt at forstå, hvad de faktisk vil lave fremadrettet. Drag fordel af det langsommere jobmarked ved at blive helt klar over, hvor du vil arbejde, og hvilken slags rolle du gerne vil have. 

Lav et dokument, hvor du laver en liste over dine foretrukne industrier, virksomheder, jobtitler og andre krav du gerne vil have, dit kommende job skal opfylde. Så kan du nemt overskue, hvilke positioner du bør søge ved at sammenligne dem med dine kriterier. Ud over at bruge dette til at finde åbne stillinger, kan du også begynde at bygge et forhold til de virksomheder, som du gerne vil arbejde for, men som måske ikke har nogle åbninger, som du er interesseret i.  

 

  1. Giv dine evner et boost 

Dette er et perfekt tidspunkt til at styrke dine kvalifikationer og evner eller tilegne sig nye. Lav en analyse af de stillinger du søger i form af en liste over de påkrævede evner og erfaringer. Overvej så om du har de evner. Hvis du har evnerne, men ikke har brugt dem i flere år, så er det et godt tidspunkt at få afpudset dem. Besidder du dem ikke, så kan du lede efter online kurser og begynde at tilegne dem. Brug tiden på, at gøre dig til en bedre kandidat til det job, du gerne vil have.  
 
Under en økonomisk nedgang, er det vigtigt at fokusere på de ting, som vi kan kontrollere. At forbedre vores evner, skabe et bedre og større netværk osv. Du kan lægge grundarbejdet her, og når krisen er ovre, så har du åbnet nye døre og skabt stærke relationer.  

Leder du efter job lige nu, kan du kigge i vores jobboard eller på promando.dk for at se, om der er noget for dig. 

 

Mvh. Promando & MatchMaker. 

 

Reactions (1)

Patrick Sahlgreen 07-09-2020 9:40 AM
God artikkel. Mangler du midlertidigt arbejde kan du altid finde opgaver som handyman, maler eller gartner her.