Den gode ansøgning

 

Den gode ansøgning skal overbevise modtageren om:

1. At du er motiveret af opgaverne i jobbet.
2. At du kan løfte opgaven med de kompetencer og erfaringer, du bringer til stillingen.

Hvis du vil undgå at blive lagt nederst i bunken af ansøgninger, når du søger dit drømmejob, så undgå at genbruge dine tidligere ansøgninger. Brug tid på at sætte dig ind i virksomheden og artikuler din motivation for at søge netop denne stilling, i en målrettet ansøgning.

Brug evt. disse 5 gode råd:

  • Gør det kort og præcist. Din ansøgning er et supplement til dit CV (dvs. undgå gentagelser).
  • Vis gerne din personlighed og undgå standardvendinger.
  • Beskriv i din motivation, de opgaver i det konkrete job, som du brænder for og forklar hvorfor. Vis at du vil virksomheden og beskriv hvorfor du finder arbejdspladsen attraktiv.
  • Beskriv din kompetencer som svar på spørgsmålet ”hvad får virksomheden ud af at ansætte netop dig” - i relation til de krav/ønsker der er beskrevet i stillingsannoncen. List dine relevante kompetencer (gerne i punktform) og underbyg gerne de vigtigste kompetencer med konkrete eksempler på hvordan du har opnået/benyttet disse kompetencer.
  • Lad ansøgningen ligge natten over – og læs den dagen efter med modtagerens øjne. Får du beskrevet din motivation for at søge stillingen og får modtageren et klart billede af, at du kan det, der efterspørges? Tjek for stavefejl og lad evt. en anden læse korrektur.  

Mere info:
Vil du sikre dig at din jobansøgning er perfekt, så læs evt. vores indslag om hvordan du bedst skriver en jobansøgning som vil fange potentielle arbejdsgiveres opmærksomhed og skaffe dig en jobsamtale. 

Uddybende guide til at skrive jobansøgning: Den perfekte jobansøgning
Flere tips: 5 tips til den gode jobansøgning

God vind med skrivningen!