Sådan bliver du headhuntet

By: Saxo Merrild 11-28-2019

Categories:Nyheder,

”Undskyld hvor har du fået mine kontaktoplysninger fra?” Et spørgsmål de fleste vil stille, hvis de modtager et opkald fra en headhunter. Men man får ikke altid et svar – ikke fra en professionel headhunter i hvert fald. De vil aldrig afsløre deres kilder, eller diskutere jobbet grundigt med dig på første opkald.  

 

Hvad er så årsagen til al den her mystik? Denne hemmelighedsfulde metode er med til at få dig til at blive nysgerrig, hvilket er en del af en headhunters værktøjskasse af teknikker, som skal få dig til at overveje jobbet.

 

Så hvordan bliver folk headhuntet? Er der noget du kan gøre for at komme på deres radar? Den gode nyhed er: ja, det er der! Her er 10 ideer til hvordan. 

 

1. Gør dig synlig 

En god måde at blive opdaget på er ved at gøre sig synlig. Gå til forummer, seminarer og konferencer inden for din branche og snak med folk. Du kan med fordel deltage i seminarer, som er sponsoreret af rekrutteringshuse og konsulenter. Sørg for at dit navn, titel og organisation altid er på deltagerlisten for det enkelte event. Mange headhuntere kigger på disse lister for at få fat i dine kontaktinformationer.   

 

2. Del gavmildt ud af dit kort  

Sørg for at dele dit visitkort ud når du er til events eller møder nye mennesker. Det kan godt betale sig at følge den uskrevne regel som hedder, at når du giver noget ud kommer det tilbage i en anden form. Hvis du modtager et opkald fra en headhunter vedrørende en position, som du ikke er interesseret i, så kan du måske give ham et andet navn på en relevant person i dit netværk. På den måde har du skaffet dig en fremtidig allieret, som kan blive værdifuld for din karriere i det lange løb.  

 

3. Vær en velfunderet professionel 

Det handler om mere end bare at være tilstedeværende. Headhuntere vil gå efter dig, hvis du har en karriere med resultater. Headhuntere leder efter folk, som har udviklet sig selv eller bidraget til deres branche. De søger på nettet efter folk, som har udgivet noget af relevans, talt ved konferencer eller måske frivilligt delt ud af deres professionelle viden eller endda lavet en blog. 

 

4. Bliv ved med at arbejde 

VI ved det godt, den her er tarvelig og unfair, hvis du ikke har et job. Men vi ved også, at du er en langt mere attraktiv kandidat for en headhunter, hvis du arbejder. Det er delvist psykologisk, på den måde at hvis du ikke arbejder, så er der nok en grund til det, selvom alle ved at selv produktive mennesker er foruden arbejde fra tid til anden. Der hersker også en mistanke om, at du måske er desperat, og bare vil tage et hvilket som helst job. Du er derfor ikke så attraktiv som en der ikke vil. 

 

5. Giv dig selv en online tilstedeværelse - men vær opmærksom på formen  

Hvad end du lægger ud online er offentligt eje. Mange arbejdsgivere tjekker rutinemæssigt LinkedIn og lignende. De ved godt det er forkert. De ved godt, at det er et lovmæssigt minefelt af diskriminations problematikker, men de gør det alligevel. Det betyder for dig, at du skal administrere din professionelle profil selv på mere sociale netværk som Facebook. Hvis du vil være til at finde, så hold din profil åben. Men hold den ren og interessant.  

 

Du skal også være opmærksom på, at de kommentarer du lægger ud på disse sider, går bredere end siden selv. Dine kommentarer kan ende op i googlesøgninger, så lav en søgning og hold øje med din profil og hvad du og dine venner poster der.  

 

Du skal google dit navn og blive ved med at google dit navn. Forestil dig, at du er en arbejdsgiver, som leder efter snavs på dig, hvad ville han/hun finde? 

 

 

6. Lad dig ikke rive med af al spændingen 

Du er eftertragtet, og der er efterspørgsel på dig. Du føler dig smigret. Du glemmer at stille spørgsmål. Men det her er stadiet, hvor du bør stille alle de spørgsmål, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er det rette job.   

 

Du er i en sikker position i de tidlige stadier. Du behøver ikke flytte dig. Så du kan godt tillade dig at være lidt afslappet. Din rolle i denne ”jagt” er faktisk at du skal være ”svær at flytte”. Du har en bedre forhandlings position, når du ikke har noget at tabe. 

 

7. Husk hvem der betaler  

Det er virksomheden der betaler headhunteren for at få dig ombord. 

 

Den professionelle headhunter sørger for at du passer rigtigt til virksomheden og vil besvare alle dine spørgsmål. Men der er stadigvæk mange penge på spil for headhunteren. Virksomheden betaler godt for den rette kandidat.  

 

8. Handel i god tro 

Du skal være opmærksom på din egen værdi i denne proces. Men forbliv professionel. Gode headhuntere vil tidligt spørge dig om dine lønforventninger og lignende. De vil blive ved med at bekræfte dette med dig igennem processen. De prøver at præsentere en realistisk kandidat til deres klient. Imens bør du undersøge positionen selv, så du kan finde ud af, om den holder nogen værdi for dig.  
 
Når du har en aftale om løn og fordele på plads, medmindre der er drastiske ændringer i positionen, så er det det. Du gør ikke dig selv nogen tjeneste ved pludseligt at øge dine lønkrav i sidste øjeblik, når der er et tilbud på bordet. Mange vil nok prøve at presse arbejdsgiveren, hvis de er eftertragtede og med til sidst i ræset. Dette vil dog få headhunteren til at fremstå uprofessionel over for klienten og dig til at fremstå manipulerende over for arbejdsgiveren. Hvis du stadigvæk er heldig nok til at blive tilbudt positionen på trods af dette, så starter du på et dårligt grundlag.     

 

9. Der er forskel på headhuntere  

Professionelle headhuntere siger, at de er anderledes, end folk der ringer til dig, når du er på arbejde og springer direkte ind i en samtale. En professionel headhunter vil arrangere at møde dig, på et tidspunkt der passer dig. De vil glædeligt besvare alle dine spørgsmål, og hvis de ikke kender svaret, vil de hurtigt finde det for dig. 

 

Du kan identificere en headhunters professionalisme gennem kvaliteten af de spørgsmål de stiller dig, tætheden af deres relation til deres klient (virksomheden), samt at de altid vil stille sig til rådighed for at snakke igennem de bekymringer og tanker, du nu engang må have. 

 

De vil være diskrete, interesserede i dig og etablere gensidige interesser før de afslører navnet på klienten og ikke bare fortælle dig om jobbet over telefonen.  

 

Og som vi nævnte i starten, vil en professionel headhunter aldrig fortælle dig, hvor de har fundet dit navn i første omgang. En grund til det kan være, at det vil forekomme for bizart. Et eksempel på dette er f.eks. hvis headhunteren nu fandt dig på en hjemmeside, hvor du stod skrevet op som holdkaptajnen for virksomhedens fodboldhold. Det ville virke meget underligt.  

 

10. Send dit CV til en headhunting-virksomhed 

Hos Promando og MatchMaker finder vi hver uge kandidater til nye positioner. Her bruger vi altid vores eget netværk og database først. Du kan sende dit cv og oprette dig i vores Netværk her, så tager vi fat i dig, hvis der kommer en relevant position for dig. Vi kan også anbefale, at du liker vores LinkedIn site, da vi der slår alle nye positioner op.  

 

 

Reactions

By: kathrine Lyngh 07-09-2020 2:57 PM
Subject:
Fed læsning! Mvh. Norh låsesmed København