Hvordan du holder din karriere på sporet under Covid-19 pandemien  

By: Saxo Merrild 05-19-2020

Categories:Nyheder,

Hvordan du holder din karriere på sporet under Covid-19 pandemien  

Coronavirussen påvirker næsten alle aspekter af økonomien, og økonomien er lige nu i recession.  

I en verden, hvor nogle virksomheder mere eller mindre har lukket for deres omsætning, har mange organisationer, måtte tage drastiske beslutninger for at holde sig oven vande.  I Danmark har over 50.000 mennesker (formentlig snart markant flere) mistet deres job og er blevet tvunget ud i et usikkert jobmarked uden at være forberedt. 

Undersøgelser baseret på over 1000 svar fra aktive på jobmarkedet, viser, at størstedelen ikke er klar til at gennemgå en recession. Ikke blot har de fleste ikke tilstrækkeligt med opsparing, men størstedelen har heller ikke opdateret deres CV eller deres aktive netværk.  

Er du uden job eller er du uforberedt, så skal du ikke være alt for bekymret. Her er nogle ting du kan gøre nu for at få din karriere tilbage på sporet under den nuværende krise. 

Tips til jobjagten under COVID-19 pandemien 

 

1. Søg dit gamle job 

Hvis du er blevet afskediget fra dit job, har din arbejdsgiver måske givet dig et hint om, at det er midlertidigt. Hvis ikke, så kan du selv opsøge din tidligere arbejdsgiver og spørge om sandsynligheden for, at du vil blive spurgt om at komme tilbage igen er, når alt vender tilbage til normalen. Hvis de er usikre, så er det i orden at efterspørge, hvornår de har mere information.  

Hvis der er en chance for at de vil have dig tilbage, og du godt kan lide det, du lavede, så bør du prioritere at søge dit gamle job. For at sikre dig at du er ”top of mind” i mellemtiden, kan du lave en e-mail pitch til din tidligere arbejdsgiver, hvor du forklarer, hvad det er du kan bringe til bordet, og hvad det er, som gør dig uundværlig.  

Hvis det er muligt, så referer til statistikker og tal, som demonstrerer, hvordan du har bidraget til organisationen. Det er specielt effektfuldt, hvis du kan vise den finansielle virkning du har haft på virksomheden i form af omsætning eller besparelser.  

2. Bliv bemærket så du kan lande dit næste job 

Med så megen usikkerhed omkring, hvor længe folk kommer til at blive holdt hjemme, bør du være forberedt på muligheden for, at du ikke får dit gamle job tilbage. For at påbegynde din jobjagt, er der her nogle vigtige første skridt du bør tage: 

-Opdater dit CV og din offentlige profil. Optimer din LinkedIn og dit CV omkring relevante søgeord så du kan blive fundet.  

-Læg dit CV ud på jobsider, LinkedIn inkluderet 

-Skræddersy dine ansøgninger for at vise, at du er seriøs omkring de positioner, du søger 

-Få liv i dit netværk og ræk ud til dine venner og connect med deres netværk 

At tage fat i dine venner og deres netværk er måske noget af det vigtigste. Med tusindvis af folk, som søger et job i disse dage, er der ikke noget i vejen med at gøre opmærksom på, at du er klar til at tilbyde dine evner et nyt sted. Begynd at dele din situation på LinkedIn, Facebook, Instagram og twitter. Ræk ud til individer med et stort og indflydelsesrigt netværk og spørg dem, om de vil dele dit opslag, eller endnu bedre, vil skrive et på dine vegne. Du kan også bede tidligere overordnede og medarbejdere om at dele deres anbefalinger af dig.  

Research viser at op imod 85% af kandidater bliver rekrutteret igennem netværk, så ved at række ud til dem du kender og stoler på, vil du kunne få ideer, leads, introduktioner og måske endda et job.  

3. Vær åben omkring nye positioner og karrieremuligheder  

En del af din jobjagt bør involvere at få dannet et overblik over dine evner og gennemgå nye ideer og industrier, hvor der måske kunne være en mulighed. For at lave et karriereskifte bliver du måske nødt til at tilegne dig nye kompetencer, hvilket kunne være en god måde at bruge din ekstra tid på i denne isolations periode.  

En af de bedste ting du kan gøre for at holde dit sind skarpt, er at lære nye kompetencer eller forbedre dine eksisterende talenter. Du kan benytte dig af utallige gratis og betalte kurser i alt mellem himmel og jord, som du kan finde på internettet. LinkedIn tilbyder en lang række gode kurser og sider som Udemy og YouTube har også meget at byde på. 

Du kan også melde dig ind i vores professionelle netværk ved at like vores LinkedIn side og skrive dig ind i vores database her, så kontakter vi dig, når vi har et job som passer til din profil. 

Held og lykke med jobjagten!  

Mvh. MatchMaker