Area Sales Manager - Senmatic

Virksomheden

Baggrund og fakta

Senmatic har i mere en 40 år været en væsentlig producent af sensorer til måling af temperatur, fugtighed og gasarter samt af forskellige produkter til styring af klimaet i væksthuse indenfor gartneribranchen.

Opdelingen i de to produktområder sensorer og gartneriteknik betyder, at hver afdeling har sin egen salgsafdeling. Udviklingsafdelingen fungerer som en fælles enhed.

Senmatic er markedsledende indenfor O&G samt Reefer.

Kombinationen af elektronisk og mekanisk produktion samt softwareudvikling sætter virksomheden i stand til at producere avancerede elektroniske, elektromekaniske, mekaniske og softwarebaserede produkter på et højt kvalitetsniveau inden for begge produktområder. Ligeledes har Senmatic et øget fremadrettet fokus på industri 4.0 applikationer.

Ud over lokationen i Danmark har Senmatic produktion og salgskontor i Kina.

Senmatic A/S er certificeret efter ISO9001:2015.

Med en ny vækststrategi har Senmatic påbegyndt rejsen mod at blive et endnu større og stærkere firma. I 2016 blev virksomheden skilt ud fra den tidligere ejer, Micro Matic og fortsætter som en del af Indutrade Group.

Organisatorisk

Stillingen refererer til Senmatics salgsdirektør. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere i Søndersø og produktionen består i Danmark af 40-50 mand. Hertil kommer egen produktionslinie hos underleverandør i Kina samt tre sælgere i Kina.

Jobbet

Til at intensivere Senmatics salgsindsats, indenfor gartneriteknik søges nu en Area Sales Manager.

Med reference til salgsdirektøren overtager du en række veletablerede danske kunder samt internationale forhandlere med potentiale for yderligere udvikling og vækst.

Som Area Sales Manager med ansvaret for salg af komponenter og løsninger bliver det således din opgave, at udvikle samarbejdet med eksisterende kunder i Danmark samt forhandlere på eksportmarkedet. Yderligere bliver en væsentlig og vigtig del af jobbet at tilføre nye kunder og forhandlere, med henblik på at øge salget af Senmatics gartneriteknik.

Dine primære opgaver bliver:

  • Salgsansvarlig for kunder og forhandlere
  • Gennemførelse af salgsbesøg
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Teknisk sparring og rådgivning omkring løsning
  • 60-80 rejsedage årligt

Din profil

Du har en relevant teknisk baggrund kombineret med salgserfaring. Har du erfaring fra gartneribranchen og/eller erfaring med forhandlersalg, vil dette være en klar fordel. Du behersker dansk og engelsk.

Det er vigtigt, at du er selvkørende og formår at skabe og vedligeholde gode relationer til dine kunder baseret på tillid og troværdighed. Du er samtidig forretningsorienteret og er god til at forhandle.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med en klar vækststrategi, hvor du bliver en del af et kompetent og velfungerende team.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via mail@promando.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Opslagsdato

20.05.2020

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
  • Handel / Service
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
Jobtype
  • Konsulent
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Cardlay A/S
Placering København
Wilke Markedsanalyse A/S
Placering
SteelSeries
Placering