Automationsingeniør/Teamleder - Jorgensen

Virksomheden

Jorgensen Engineering udvikler, producerer og markedsfører udstyr og komplette emballage håndteringssystemer for fødevare-, pet food og medicoindustrien. Jorgensen Engineering har i mange år været dominerende inden for branchen og har i de

seneste år oplevet en kraftig vækst i såvel salget, som i antallet af medarbejdere.

80-90 % af salget sker uden for DK. Salget sker ved direkte kontakt til kunden eller via agenter world wide. Virksomheden tilbyder kundetilpassede løsninger - såvel enkeltmaskiner som færdige turn-key anlæg.

I virksomhedens vision er der et ønske om at være det foretrukne brand og strategiske samarbejdspartner hos de førende producenter, når det gælder komplekse løsninger og komplette linjer indenfor emballagehåndtering. 
Ligeledes er der et mål om at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere. Jorgensen Engineerings mission er at agere som en kundeorienteret virksomhed, der gennem kompetente, fleksible og kreative medarbejdere, skaber innovative og rentable løsninger.

Organisationen kan beskrives som uformel og hvor måldrevne, hurtige og effektive beslutninger indgår i virksomhedens DNA.

Jobbet

Som erfaren Automation Engineer med ansvar for teamledelse, vil du være et særligt omdrejningspunkt og spille en vigtig rolle i organisationen.

Ud over din rolle som klassisk programmør med opgaver som specifikation, design, PLC-programmering i Siemens TIA og Allen Bradley, test og idriftsættelse bliver din rolle som Teamleader at:

  • Sætte retningen for løsninger og design overfor kolleger og kunder.
  • Bidrage til sparring og et gensidigt højt informationsniveau.
  • Løbende feedback til leder og styregruppe med status på opgaver samt gøre opmærksom på evtuelle udfordringer i forhold til at overholde deadlines.

Du vil i tæt samarbejde med de øvrige projektmedlemmer levere turnkey-løsninger på globalt plan. Du vil derfor få et spændende og international job med en rejseaktivitet, der vil variere afhængigt af projekternes omfang og kompleksitet – op til 50 dage årligt.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som maskinmester, automatiktekniker eller automationsteknolog. Du har nogen års praktisk erfaring med PLC-styringer og idriftsættelse af maskiner/anlæg samt er rejsevant.

Du er fleksibel og trives med rejseaktivitet og det er naturligt for dig, at give en hånd med hos kollegerne.

Ud over dansk behersker du engelsk.

Du tilbydes

Du tilbydes en spændende og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i sund udvikling og vækst. For den rette person vil der være rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Der er tale om en moderne arbejdsplads, hvor du vil indgå i automationsafdelingen sammen med 38 engagerede kolleger.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via mail@promando.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Beliggenhed

Odense

Opslagsdato

12.09.2019

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
DataGruppen MultiMed A/S
Placering Vejle
Constantia Packaging AB
Placering Ishøj
InQvation
Placering Tåstrup
Senmatic
Placering Søndersø
Cardlay A/S
Placering Copenhagen
Cardlay A/S
Placering København K