Project Sales Engineer - Nord Tech Industrisystemer A/S

Open

Virksomheden

Nord Tech Industrisystemer A/S (NTI) er en dansk ejet vækstvirksomhed der er specialiseret inden for Styrings- og forsyningsløsninger til industrianlæg.

Virksomheden servicerer en bred vifte af danske kunder primært indenfor kranbranchen og industrien med både standard- og kundetilpassede løsninger. En væsentlig styrke er NTI’s tekniske afdeling, der projekterer komplette løsninger i henhold til kundernes behov for optimal effektivitet og sikkerhed.

Nord Tech Industrisystemer har i mere end 20 år har været officiel dansk distributør for branchens førende europæiske producenter indenfor radioteknik og mobil strømtilførsel. Eget serviceværksted og lokalt lager har siden begyndelsen været et vigtigt led i at sikre vores kunder en stor tilgængelighed af standardprodukter og et højt serviceniveau.

Nord Tech Industrisystemer beskæftiger 18 medarbejdere og er beliggende i Odense.

Jobbet

Til at intensivere virksomhedens fokus og salgsindsats indenfor projektsalg, søger vi nu en Project Sales Engineer. Med reference til den adm. direktør indgår du i et team af erfarne kolleger.

Efter en grundig introduktion og overdragelse af eksisterende kunder, vil du få ansvaret for at sikre vedligeholdelse og udvikling af relationen.

Som Project Sales Engineer er det ligeledes dit ansvar proaktivt at tilføre forretningen nye kunder.

Som ansvarlig for projektsalg til eksisterende og nye kunder, vil dine primære opgaver være:

  • Gennemførelse af teknisk løsningssalg – herunder rådgivning og sparring.
  • Udvidelse af kundeporteføljen.
  • Planlægning og gennemførelse af salgsbesøg i Danmark.
  • Udarbejdelse af tilbud samt opfølgning.
  • Vedligeholdelse af egen tekniske indsigt samt feedback fra markedet.
Du vil få en stor og varieret kontaktflade, og din hverdag vil være præget af selvstændighed med frihed under ansvar til at organisere din indsats.

Din profil

Da du får selvstændigt ansvar for at vedligeholde og udbygge din kundeportefølje, er det væsentligt, at du har erfaring med, og trives med, teknisk løsningssalg.

Vi forestiller os, at du har nogen års erfaring med projektsalg samt en relevant teknisk uddannelse, som gør, at du er en kompetent sparringspartner for kunderne. Ud over dansk behersker du engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt og spændende job med mulighed for at tilrettelægge og præge din egen hverdag. Du har derfor rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via mail@promando.dk eller på telefon +45 75540000.

Beliggenhed

Fyn

Opslagsdato

22.05.2019

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Uddannelse
  • Ingen uddannelsesmæssige krav
Jobtype
  • Konsulent
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Autobranchen Danmark
Placering København
InQvation
Placering Taastrup
cVation A/S
Placering København Ø
cVation A/S
Placering København Ø