Softwareudvikler - Crysberg - Kvistgård i Nordsjælland

Virksomheden

Crysberg er et godt styret og konsolideret selskab grundlagt i 1986. Virksomheden har 46 ansatte og omsatte i 2017 for 9,2 millioner Euro. Det ejes af den svenske internationale Industrial Group, Indutrade AB. Indutrade er blevet noteret på Nasdaq Stockholm siden 2005.

Hos Crysberg er performance og samarbejdsevner vigtige elementer. Samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, tillid og selvstændighed, samt en flad struktur med plads til gode ideer. Vi har en god udviklergruppe, og lægger vægt på at supplere med kolleger som vi tror passer ind, og som dermed også får en ligeværdig rolle. Gruppens 10 medlemmer dækker discipliner fra hardware design over embedded programmering og datakommunikation til server, database, services og web frontend. Du bliver nøglemedarbejder med stort ansvar, selvstændighed og indflydelse på, at gøre en forskel.

Stillingen refererer til Development Manager

Jobbet

Formål med jobbet:

Udvikling af Crysbergs egne produkter inden for automatiske vandingssystemer, samt lejlighedsvis udviklingssupport til eksterne kunder

Nøgleansvarsområder

  • Udvikle og tage ansvar for SW-løsninger til et eller flere led i vores produktkæde
  • Færdiggørelse og produktionsmodning af nye produkter i løbende dialog med produktion og kunder
  • Selvstændigt drive projekter

Nøgleopgaver

  • Programmering af et eller flere systemer som spænder fra embeddede kostoptimerede netværksenheder over interfaces og controllere til back-end database servere og services
  • Arbejde med teknologier du kender, men også mulighed for at udforske nye teknologier

Succeskriterier/nøglemål

  • Produktmodning af Crysbergs nye produktlinje inden for automatiskevandingssystemer, så vi fortsat er markedsledende og konkurrencedygtige. Samtidig skal kompatibilitet med ældre produkter bevares.

Din profil

Kritisk erfaring

Indgående erfaring med software udvikling

Ekspert i mindst en af nedenstående teknologier og skal kunne sætte ”hak” ved flere af dem:

  • C, C++ o.a.
  • MSSQL, TSQL, PostgreSQL
  • Database design
  • Webservices, SOA
  • Node.js
  • HTML5, Javascript
  • Azure, AWS og tilsvarende
  • Windows, Linux
  • Godt kendskab til hardware og hardwarenær programmering

Dig

  • Du arbejder målrettet og struktureret.
  • Du har en veludviklet analytisk sans
  • Du er selvmotiverende.
  • Du kan arbejder selvstændigt, men evner samtidig at indgå i et effektivt samarbejde med kolleger, som du gerne deler din viden med.
  • Du er udadvendt og positiv.
  • Du motiveres af at sætte og opnå høje mål, samtidig med at du lærer nyt.
  • Du taler og skriver engelsk flydende

Uddannelsesniveau

  • Relevant IT uddannelse eller tilsvarende teoretisk niveau

Du tilbydes

Du får ansættelse i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du vil få et selvstændigt og udfordrende job i en yderst innovativ og ambitiøs virksomhed.

Arbejdsstedet er Kvistgård og ligger i gåafstand til stationen. Der er endvidere gode parkeringsforhold.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke inkl. fri mobil, bredbånd, sundhedsforsikring, pensionsordning og flekstidsordning.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i København

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Gullacksen via mg@promando.dk eller på telefon +45 5366 2073

Opslagsdato

20.09.2019

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Nordsjælland
  • Region Hovedstaden
Branche
  • IT / Teknologi
Uddannelse
  • Bachelor
  • Kandidat
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Wilke Markedsanalyse A/S
Placering Hovedstaden
DataGruppen MultiMed A/S
Placering Vejle
Constantia Packaging AB
Placering Ishøj
Thefork Denmark
Placering København V
InQvation
Placering Tåstrup
Senmatic
Placering Søndersø
Jorgensen Engineering a/s
Placering Odense
Cardlay A/S
Placering Copenhagen